søndag den 23. februar 2014

Håb?

Hold da kaje hvor har jeg været muggen på det seneste.
Vinter-februar-muggen.
Jeg tror altid, at jeg er typen der klarer vinteren i stiv arm. Men det viser sig altid, at det kun er indtil vi når til februar.
Som selvfølgelig er en anelse bedre en januar. Med længere og lysere dage. Og med erantis og vintergækker!
Men som er så meget, at trække vinteren lige til grænsen. Og over. Og så kan man jo ikke engang føle sig sikker på, at det er ovre ved månedens udgang. Sidste år var der sne i påsken!

Men idag var god.
Det har været forår i min have!
Vi har drukket kaffe ude. Og spist frokost derude! Fuglene synger! Naboen hilser!
Og det er fandeme så fantastisk at man bliver helt glad i låget!

Så må man jo bare håbe, at humøret kan holde til en mandag i morgen...?!



fredag den 17. januar 2014

Mens jeg ikke var her...

Oktober? Jeg kan ikke huske hvad der skete i oktober.... Svesken havde fødselsdag, hun er nu fem år. Verdens sødeste femårige. Og kun indimellem skrap og herskesyg.

I november havde jeg selv fødselsdag.
Fyrre år.
Men det føltes godt. I hvert fald i de nærmeste dage. Nu her i januar, føles det mere gammelt agtigt. Men det er muligvis bare januars skyld?
Jeg holdt en minifest. For mine ældste veninder, dem jeg har kendt i 20 år eller mere. For dælen det var skønt. Men burde helt sikkert gøre det noget mere - fejrer noget!

December var all julebag og hygge.
Virkelig! Det her hus egner sig totalt til julehygge. Åben pejs er det hyggeligste der findes i et hus der dufter af vaniliekranse.
Ja, så hyggeligt var det faktisk!

Og nu er det januar. Og alt er en anelse mere kedeligt synes jeg. Ikke til helt at svinge sig op til.
Regn og slud. Over hele linjen. Også i Sverige, hvor vi i denne weekend skulle ha stået på ski.
I stedet er plan b kørt i stilling. I første omgang passer jeg pejs og sofa. Men i morgen har nogen fundet på noget med både svømmehal og bovling. Og det var ikke mig!

Det var i korte træk hvad der er sket siden jeg sidst var herinde.
Grundlæggende er vi glade for huset. Naboerne virker søde. Cykelturen er okay. Og Christianshavn klarer sig uden os, virker det til.

Jeg glæder mig vildt til forår, og til jeg får taget mig sammen til næste praktiske ryk i huset.... Mangler stadig at male de sidste vægge. Købe en bordplade. Sy en opslagstavle. Indrette et par kælderrum. Plus det løse.
Den slags luksusproblemer.


onsdag den 18. september 2013

Flytteværksstatus

I dag er det tre uger siden at vi flyttede vores habengut til Amager.
Den første uge var ret slem. Jeg var alvorligt i tvivl om vi havde gjort det rette.
Til mit forsvar skal det siges at der var både rengøring af den forladte lejlighed, tvangsudpakning af de vigtigste kasser og et hus der føltes fremmed på mig.

Så tog jeg til Berlin med tegnestuen. Det føltes lige først lidt overvældende at skulle klemme tre dages storby ind i flytteværket. Men der var virkelig dejligt dernede. Vejret var topgodt og kollegaerne vildt søde.
Og da jeg kom hjem, så gik det faktisk en del bedre med det hus. Jeg nød det ligefrem. Med morgenkaffe i haven og alting!

Og nu er alle kasser pakket ud. (Men ikke ret meget af indholdet er på rette plads.) Vi kan igen finde ting.
I aftes fandt jeg for eksempel mit strikketøj. Og strikkede 3 pinde!
Vi opdager hvordan lyset falder ind og hvordan regnvejr lyder på havestuens tag. Vi har hængt en del lamper op, men mangler stadig mange. Og vi er slet SLET ikke nået til det med billeder på væggene.

Vi har lagt 3,5 kilometer til morgenens cykeltur. Hvilket indtil videre føles godt.

Må dog snarest indkøbe ordentligt rengtøj!

fredag den 30. august 2013

Nye lyde

På Christianshavn kunne jeg høre naboer på trappen, jeg kunne høre om kaffebaren lavede kaffe eller smothie, udrykninger og kirkeklokker. Jeg kunne høre når de holdt pause på cafeen. Og deres udsugning. Hele tiden. Og fugle!

På Amager kan jeg høre naboen på blokfløjte, æbler der falder ned på legehusets tag, bussen der kører forbi og lufthavnen i det fjerne. Jeg kan høre hunde, børn der leger og fluer under udestuens tag.
Der er også kirkeklokker og fugle, men det er nogle andre slagser.

Ps: Ja vi er flyttet. Nej jeg har ikke vendet mig helt til det. Men jo, jeg håber det bliver godt...



mandag den 26. august 2013

Jeg sætter min lid til den Amagerkanske himmel

Så synger vi på sidste Christianshavnervers.
Vi har flyttekasser overalt.
Hvilket er alvorligt hæmmende for mit mentale overskud.

Noget andet der ikke gør processen nemmere, er den måde Christianshavn insisterer på at vise sig fra sin allerbedste sider i disse vemodige sidste dage.

I torsdags gik jeg ned om hjørnet, på bådudlejningen for at høre musik. Manden i baren gav mig et glas vin. Kvit og frit. Musikken var dejlig. Og aftenen lun.
Her til aften gik jeg mig en tur ned om et andet hjørne. Hvor jeg tilfældigvis stødte ind i bekendte. Som jeg slog en sludder af med. I en times tid.

Og skønt jeg virkelig glæder mig til hus og have. Og udpakkede flyttekasser.
Så er det svært at se for sig at Amager vil opføre sig lige så elskeligt som Christianshavn gør på sådanne aftener.

Men jeg håber, gør jeg!



tirsdag den 6. august 2013

Mod Amager med vemod

Flyttekrisen hærger min hjerne.
Det der skulle ha været en spændende ny æra i vores familieliv, føles i min hjerne som scary shit.

Jeg ved godt at det er min hjerne der spiller mig et pus. Og jeg forsøger at ignorere det og ikke gå i panik.

Jeg forsøger at huske på, at det var mig selv der ville. At det var mig der synes, at vi alle ville ha godt af at få græs under tæerne, mere plads og også bare prøve noget nyt.
Sprænge rammerne, træde ud af komfortzonen, blive villaejer, prøve det af…
 
Jeg kaster min tvivl og min krise i hovedet på veninder og kollegaer. Og skåner familien så godt jeg kan.
På nær et hvæs i ny og næ, går det nogenlunde med det.
 
Verdens bedste veninder klapper mig på håret, og siger at det er forståeligt, at det går over, og at man ikke dør af at bo i hus på Amager. De siger at jeg kommer til at elske det. At jeg skal huske på, at jeg er en ude-person. At jeg kommer til at elske haven og himlen.
 
Og de har med garanti ret. Og når maleren har malet lugten af tidligere ejer ud af huset, bliver det sikkert bedre. Og når vi får møbler og personligt dims på plads, vil jeg kunne kende huset som mit hjem.
 
Indtil da dvæler jeg ved sommeren på havnen. Så godt jeg nu kan i mængden at flyttekasser….
 
Det bliver en langtrukken og vemodig afsked med Christianshavn, kan jeg mærke.

tirsdag den 30. juli 2013

Det er ikke så langt som det føles...

Så gik sommerferien: 4 dejlige uger.
Dem der følger med på Instagram vil vide, at det bogstavelig talt var en badeferie. På Bornholm. Vejret var med os. Og humøret også. Og det var i det hele taget helt og aldeles alletiders.

Og igår startede virkeligheden så igen. Med både tv-kiggeri, arbejde, computerskærme og facebook (jep, jeg er total hellig i min ferie: ingen tv, og næsten ingen internet... På nær insta...)

OG vores nye hus.

GLUP.

Endelig kom den dag, hvor (nu) tidligere ejer pakkede deres habengut, og drog vestpå.
Og vi andre snuppede linje 350 tre stop mod syd.
Og der, midt i husejerglæden, kunne jeg mest mærke flyttekrisen kradse.
Det føles større og mere skræmmende at rykke fra København K til Amager, end det gjorde at rykke fra Aarhus til København...
Det er vildt.
Det er vores nye liv.
Mod nye vidder....